Om mig

Mit  arbejdsliv har altid været præget af relationer til andre mennesker. Jeg har undervist siden jeg var ganske ung i fritidsundervisning for børn og senere blev jeg lærer på SOSU uddannelserne, men allerflest år har jeg undervist  i dramatik og teater på aftenskoler for unge og voksne. Som pædagog har jeg  arbejdet på døgninstitutioner for unge, og jeg har været afdelingsleder på et plejehjem i afdelingen for livsudfoldelse og rehabilitering. Inden jeg blev selvstændig besad jeg en stilling som uddannelseskonsulent.

Det ligger helt naturligt for mig, at invitere til dialog og skabe et miljø, hvor alle har mulighed for at udtale sig med, hvad de har på hjerte i respekt for andre.

Jeg har arbejdet med, stort set, alle aldersgrupper, og fundet ud af at det gør ingen forskel, for det der fremmer en god relation og frugtbart samarbejde er ikke alder/-sforskel, men at begge parter føler sig set, hørt og respekteret.

Personligt er jeg efterhånden en voksen kvinder, der har levet med den samme mand siden 1980. Vi har to piger i 20'erne som vi har en rigtig gode relationer med. Det er skønt. Desuden bor min mor i nærheden af mig, hun er tæt på 90, så der er også brug for en hånd nu og da. 

Som de fleste andre, har jeg fået mine knups af livet - det startede allerede i skoletiden. Jeg tror det har betydet at jeg allerede som 13-14 årig startede med at arbejde med mig selv. Da jeg så begyndte at arbejde med dramatik og teater som 16 årig tog det arbejde fart. Lige siden og stadig væk arbejder jeg med at udfordre mig selv, jeg er nysgerrig, videbegærlig og har et stabilt positivt sind.

Jeg har været hestepige siden jeg var 11år og som 16årig fik jeg min første hest. Jeg har derfor dyrket spring- og dressurridning i mine unge dag, nu er det mest motionsridning, men det er stadig bedst at ride på en velredet hest, der er let at omgåes.

Jeg er opvokset i Gladsaxe, som ca. 20årig flyttede jeg til det indre København og da vores ældste bare var 3 år blev vi enige om at nu var tiden kommet hvor vi skulle søge uden for byen.....Ungpigedrømmen gik i opfyldelse og det blev til et husmandssted i nordsjælland.... Ups, den enlige hest blev til flere - det er jo et flokdyr ;-). Derfor er det muligt for mig at stille heste til rådighed i coaching.

Det giver mig glæde når mit arbejde, er med til at mine medmennesker flytter sig i forhold til deres ønsker for livet, og det er lige præcis derfor jeg har nedsat mig som coach.

Min uddannelse

Jeg er uddannet pædagog i 1981, siden da har jeg  taget et væld af kurser, alt efter hvilken kontekst jeg har befundet mig i, og hvad jeg havde mest brug for at blive inspireret af og lære.

I flæng kan nævnes: Ledelse og samarbejde (Merkonom – Niels Broch,  div. Voksenpædagogiske kurser – Frederiksborg Amt,  Ikke voldelig kommunikation –Marchall Rosenberg og mange flere)

Jeg er coachuddannet hos ” Mannas" , fra NLPhuset  har jeg en lederpractitioner og  tager i øjeblikket 2.år af Dispuk's toårige konsulentuddannelse.

Jeg har altid arbejdet coachende - selv inden begrebet blev alment.

Jeg er under konstant uddannelse idet jeg finder det inspirerende og udviklende.

 

 

Jeg havde ingen ide om hvilket uddannelsesområde jeg skulle fokusere på, det arbejdede vi med, så jeg nu er helt klar over hvilken vej der er den rigtige for mig.

Malou Valentin - Studerende

Jeg har bedt Dorte coache mig, hvis jeg havde brug for at få nye vikler på en sag, eller hvis jeg var kørt fast i noget.  Jeg har hver gang oplevet, at noget nyt er dukket op og jeg har forladt coachingen med ny energi og nye ideer.

Jane Hald - Plejecenterleder