Det siger de andre om mig

Det bliver uformeldt når coaching foregår på hesteryg.
Dorte er god til at få mig til at se tingene fra mange sider, hun er meget behagelig at tale med og udgyder ro og skaber tillid. Hun har en stor situationsfornemmelse og er tålmodighed.
Hun giver plads så jeg kan udtrykke mig. Det gør at jeg får mulighed for at se tingene fra andre vinkler.

Anja Valentin - Configurer og typeleder - Brüel og Kjær

Jeg har flere gange benyttet Dorte som coach.
Jeg har bedt Dorte coache mig, hvis jeg havde brug for at få nye vinkler på en sag, eller hvis jeg var kørt fast i noget. Jeg har hver gang oplevet, at noget nyt er dukket op og jeg har forladt coachingen med ny energi og nye ideer. Jeg har også prøvet at blive coachet sammen med en kollega, fordi vi var kørt fast i hver vores synspunkt og ikke kunne finde ud af, hvordan vi skulle komme videre. Igen oplevede jeg at vi gennem coachingen fandt helt nye aspekter frem, som var meget hjælpsomme i den videre proces.

Jeg oplever Dorte som en alsidig, kompetent og nærværende coach, der på en varm og interesseret måde hjælper nye aspekter frem.

Jane Hald - Plejecenterleder

Dorte har hjulpet mig med de strenge krav jeg har sat mig selv.
Hun har fået mig til at tænke mere konstruktivt, så jeg ikke er så hård ved mig selv, og stiller mere realistiske og ikke så høje krav.
Det der bl.a. gav mig større indsigt var en øvelse,  hvor jeg så mig selv nu og i fremtiden. Øvelsen gjorde at et urealistisk  tidsperspektivet blev tydeligt for mig. Desuden blev det ok, at jeg stadig skulle studere som 30 årig. Dermed blev tidshorisonten mere realistisk og acceptabel for mig.
Jeg havde ingen ide om hvilket uddannelsesområde jeg skulle fokusere på, det arbejdede vi med, så jeg nu er helt klar over hvilken vej der er den rigtige for mig.
Dorte får mig til at finde svarene på de områder vi har talt om. Hun fører mig ikke hen til områder jeg ikke vil hen til, men sikrer sig at det er mine ønsker der kommer frem.
Selv om min mor og Dorte kender hinanden privat, har jeg følt mig i trygge hænder, og ikke været nervøs for at private emner skulle komme videre.

 

Malou Valentin - Studerende

Jeg mødte Dorte Ulff-Møller som elev på Gladsaxe Ungdomsskoles dramalinje. Det var et møde, som forandrede mig.

Hos Dorte fik jeg hjælp til at overkomme min store generthed. Det var en enorm lettelse for en 15-årig pige - hæmmet og aparte - at finde sådan et fristed. For her var rummelighed og her var anerkendelse.

Og vigtigst af alt: her var plads til alle!

Dorte møder sine elever i øjenhøjde og med blik for den enkeltes styrker. Hun er empatisk og har overblik. Det betød, at samtlige elever blev udfordret dér, hvor vi stod og trængte til det. Vi forventedes at tage ansvar, men vi var aldrig alene i processen. 

Dorte lægger ikke fingre imellem, og hun er ikke bange for at give dig et skub i den rigtige retning - men det er altid dig selv, der tager skridtet, og det er helt afgørende. Grænser bliver rykket, men ikke overskredet. Det er utroligt givende at blive mødt, udfordret og støttet på den måde. Jeg fandt min stemme - og nu tør jeg bruge den :)

Trine Lærke Kristensen - Om- og underviser hos Nationalmuseet

Dorte har med gode samtaler, og konstruktive spørgsmål, hjulpet mig til at en større indsigt i mit liv. Gjort mig bevidst om egne ressourcer og kompetencer, arbejdsmæssigt som personligt, og givet mig redskaber til at håndtere stress samt tackle forhindringer, der synes uoverskuelige.  Den effektfulde coaching har givet mig styrke til at efterleve og fastholde mine egne værdier.

Lissi Johansen - Sosu-assistent/aktivitetsmedarbejder

Jeg har arbejdet sammen med Dorte Ulff Møller fra juni 2007 til februar 2014 som kollega i samme lederteam på plejecentret Frydenholm.

I ledergruppen har vi arbejdet med coaching med reflekterende team. Vi har coachet hinanden på de problemstillinger, som vi havde.

Dorte har flere gange været coach for mig, både hvor jeg blev coachet alene og sammen med en kollega.

Dorte er i stand til at stille gode, uddybende spørgsmål, som udfolder den problemstilling som man, fagligt eller personligt, har og at hjælpe en med at finde frem til, hvad der er det vigtigste at arbejde videre med. Man får således klarhed over sine egne tanker og følelser og dermed redskaber til at arbejde videre med den udfordring, som man har.

Dorte er rolig, lyttende, empatisk og kreativ i sin tankegang og er god til at skabe tid og rum til at man selv kan reflektere.

Jeg har i lederteamet haft glæde af Dortes bidrag til fællesskabet og ligeledes glæde af at blive coachet af Dorte og på denne måde opnå større klarhed i mit arbejde.

Vibeke Nath - Afdelingsleder

Jeg har kendt og samarbejdet med Dorte i 8 år. I denne periode har jeg benyttet mig af Dortes viden og færdigheder indenfor coaching. Jeg har modtaget coaching både efter NLP-metoden og efter den narrative metode. Det har hver gang givet mig nogle refleksioner, som jeg har kunnet arbejde videre med og dermed få et bedre udgangspunkt til løsningen af mine overvejelser.
I NLP coaching har jeg sammen med Dorte arbejdet med de forskellige teknikker, der anvendes i denne form for coaching. Dette er en meget udbytterig læring, hvor Dorte er god til at få dig guidet igennem de forskellige faser i teknikkerne. NLP er en god metode til at få belyst problemerne og se dem fra andre vinkler. Dorte er god til at få disse vinkler frem i lyset og finde de centrale punkter, hvor det kan betale sig at bruge kræfter på at udfordre sine problemer.
Jeg har altid været glad og følt mig hørt, men også udfordret på mine problemer, når jeg har gennemfør

Britta Thage - Kostfaglig konsulent

I løbet af min idé og projektrige tilværelse har jeg ofte haft behov for at gennemgå idéer og deres udførelse med en interesseret og engageret samtalepartner, som kunne se tingene fra både min og sin synsvinkel og som havde redskaberne til at indplacere disse vinkler i en større orden. en orden hvor stort og småt fra oprindelig idé til dens endelige realisasation passer ind og alt kommer på rette mentale hylde.

Dette behov har jeg fået dækket igennem mine coaching sessions med Dorte. Ordet coaching er egentlig det samme ord som "kusk". En kusk styrer hesten - og Dortes coaching har i meget høj grad hjulpet mig til at være "kusk" for mine egne "heste".

Dorte er empatisk og lyttende, har samtidig en bred viden på mange felter og er derudover meget praktisk orienteret. Hun har været dygtig til at hjælpe mig til at se både muligheder og praktiske foranstaltninger, som har gjort at udførelsen af mine planer blev hentet ned på jorden, hvor jeg kunne arbejde systematisk med dem.

Dorte er god til at veksle imellem forskellige metoder fra f.eks. gestaltterapi og NLP og til at vide, hvornår hun skal bruge det ene, det andet - eller noget tredje.

At Dorte udover sin professionelle tilgang også har humor og er et varmt og rart menneske, med en udstråling, man føler sig godt tilpas og tryg ved, bidrager kun til, at jeg synes, enhver, der har behov for coaching er i gode hænder hos Dorte - jeg medgiver hende mine varmeste anbefaling!

Turid Nolsøe - Fysioterapeut og Akupunktør, Nærum